Hvorfor LED rør kun egner sig til parkeringshuse, depoter og teknikrum

Med udfasningen af lysstofrør i EU står mange bygningsejere, kommuner og virksomheder over for et valg: Skal man vælge LED rør som en hurtig og billig løsning, eller investere i LED indsatser, der sikrer højere lyskvalitet, bedre arbejdsmiljø og længere levetid?

Selvom LED rør ofte markedsføres som en nem erstatning for lysstofrør, er de i praksis kun velegnede til områder, hvor mennesker ikke opholder sig i længere tid. Det gælder typisk parkeringshuse, depoter, teknikrum og lagerområder, hvor kravene til lyskvalitet og komfort er begrænsede.

LED rør: En midlertidig og ofte kortsigtet løsning

LED rør er populære, fordi prisen pr. enhed er lavere end både LED indsatser og nye armaturer. For mange virker det som en hurtig måde at håndtere udfasningen af lysstofrør på. Problemet er, at LED rør ofte bliver en lappeløsning, hvor man fokuserer på den laveste pris her og nu frem for den langsigtede drift.

Mange LED rør oplyses til 50.000 timers levetid, men i praksis er dette sjældent realistisk. Ved normal drift på omkring 12 timer dagligt ligger den reelle levetid for selv gode LED rør typisk mellem 15.000 og 25.000 timer. Det betyder hyppigere udskiftning, højere vedligeholdelse og større driftsforstyrrelser over tid.

Installation, DALI-2 og ansvar

Det er muligt at anvende LED rør sammen med DALI-2 via eksterne drivere. I praksis passer mange af disse drivere ikke i eksisterende armaturhuller, hvilket betyder, at der skal bores og foretages mekaniske ændringer. Så snart der foretages ombygning af armaturet, skal der udarbejdes en EC DoC (overensstemmelseserklæring).

Hvis LED rør monteres uden lysdæmpning, er der ikke krav om EC DoC, men ansvaret for ombygningen ligger fortsat hos elinstallatøren. Derudover skal armaturet mærkes tydeligt, så det fremgår, at der er installeret LED rør. Det er forhold, som ofte overses, men som kan få juridiske og forsikringsmæssige konsekvenser.

Lyskvalitet og flicker – en undervurderet udfordring

Lyskvaliteten er et andet væsentligt kritikpunkt ved LED rør. De fleste LED rør leverer CRI80 og ikke CRI90, som anbefales i kontorbelysning, skolebelysning og hospitalsbelysning. Samtidig anvender mange producenter MacAdam 5 eller 6, hvilket giver synlige forskelle i den hvide lysfarve fra rør til rør.

Derudover har LED rør ofte højere flicker end kvalitets LED indsatser og nye armaturer med professionelle LED drivere. Flicker kan føre til træthed, koncentrationsbesvær og i værste fald hovedpine, hvilket gør LED rør uegnede til rum, hvor mennesker opholder sig mere end 3–4 timer dagligt.

LED indsatser: Den professionelle og langsigtede løsning

LED indsatser af høj kvalitet er udviklet netop til renovering af belysning i eksisterende armaturer. Her bevares armaturhuset, mens indmaden udskiftes til moderne LED-teknologi med langt bedre performance end LED rør.

Lumegas LED indsatser er produceret med kvalitetskomponenter og leverer en lyskvalitet med CRI90, stabil hvid lysfarve og meget lav flicker. Det giver et markant bedre arbejdsmiljø i kontorer, skoler og sundhedsbyggeri.

Derudover åbner LED indsatser mulighed for døgnrytmelysning, tunable white og endda RGBWWA-løsninger til psykiatri og hospitalsbelysning – noget LED rør ikke kan levere på et professionelt niveau.

Lumega sikrer en minimumslevetid på 5 år og op til 50.000 timer for de fleste LED indsatser. Ved normal drift betyder det en levetid på over 10 år. Samtidig er energieffektiviteten højere end ved LED rør, da hele systemet er optimeret som en samlet løsning.

Med Lumegas AI-baserede tilgang kan installationstiden typisk holdes under 15 minutter pr. armatur. Til sammenligning kan LED rør tage væsentligt længere tid, især hvis der skal installeres DALI-2 drivere og foretages mekaniske ændringer.

Kombinationen skaber resultater

Bæredygtig belysning er ikke kun et spørgsmål om energi. Det handler også om driftssikkerhed, dokumentation og fleksibilitet. Med åbne systemer og intelligente styringer kan installationen tilpasses fremtidige behov, nye lovkrav og ændret anvendelse af bygningen.

4 Grunde: Hvorfor vælge LED indsatser?

Ønsker du et tilbud?

Skriv til os

Kontakt Lumega i dag og få hjælp til at integrere bæredygtigt belysning i dit næste projekt – uanset om det er til 30 armaturer eller en hel bygning. Udfyld kontaktformularen herunder, og vi kontakter dig samme dag eller booker et møde.