Run Group rapporterer solid vækst
Run Group ApS rapporterer solid vækst og styrket indtjening i et udfordrende marked
Corporate
København, Danmark – 12. maj 2025
Run Group ApS, som i dag dækker hoveddelen af koncernens europæiske salg, præsenterer et solidt årsregnskab med markant omsætningsfremgang og stærk indtjening – på trods af et usikkert og konkurrencepræget marked.
Årsrapport 2024 – Højdepunkter:
Ordreindgang steget med 6,4 % sammenlignet med 2023
Betydelig vækst i omsætningen
Markant forbedring af EBITA drevet af effektiviseringer
Forbedret forsyningskæde via direkte sourcing hos komponent producenter
Stigende salg inden for retrofit LED-løsninger
Lancering af ny forretningsenhed, Luxega, skaber vækstpotentiale
EBITA-resultatet er steget væsentligt og understøttes af en mere professionel og effektiv forsyningskæde, hvor komponenter nu indkøbes direkte fra producenter – uden fordyrende mellemled. Run Groups skarpe fokus på AI LED-retrofit og intelligente belysningsløsninger har resulteret i øget ordrevolumen og øget markedsandel.
Yderligere vækst forventes via den nyligt lancerede enhed Luxega, som allerede har skabt stor interesse på nye internationale markeder.
På trods af geopolitiske spændinger og økonomisk usikkerhed i flere europæiske lande, fortsætter Run Group sine investeringer i energieffektive teknologier, avanceret lysstyring og materialeforbedringer. Det betyder, at kunderne får løsninger med lavt energiforbrug, kort installationstid og fremtidssikret funktionalitet.
Group CEO Rune Søgaard Larsen udtaler:
"Jeg er utrolig stolt af teamet bag årets resultat. Efter det store tilbageslag i 2023, hvor vores danske selskab led tab grundet to konkurser, valgte vi at starte forfra med fuld transparens. Vi ringede til alle kunder – også dem med store byggeprojekter – og forklarede situationen. Vi sikrede dem, at alle garantier blev videreført til den nye struktur. Det skabte respekt og styrkede tilliden til os."
Flere kunder kom hurtigt tilbage med nye projekter, hvilket gav os en flyvende start i Q1 og Q2 – og med fortsat vækst i Q3 og især Q4.
Årsrapporten er et klart bevis på, at Run Group og Lumega i særdeleshed er en pålidelig belysningspartner. Vi skylder vores loyale kunder stor tak – og nu er tiden kommet til at give noget helt ekstraordinært tilbage i 2025.
Lad os sammen skabe spændende og innovative belysningsprojekter, som danner rammerne om moderne teknologi med et bæredygtigt perspektiv."
Run Group går ind i 2025 med stærk ordreindgang, øget international tilstedeværelse og fortsatte investeringer i smarte, bæredygtige og cirkulære belysningsløsninger.