Succesfuld 30-dages forretningsrejse
Run Group kan med stolthed meddele, at vores Group CEO, Rune Søgaard Larsen, netop har afsluttet en intensiv og succesfuld 30-dages forretningsrejse til Kina. Formålet med rejsen var at styrke vores globale aktiviteter, sikre fortsat teknologisk førerposition og verificere, at alle samarbejdspartnere lever op til vores høje standarder.
Under besøget foretog Rune Søgaard Larsen uvarslede inspektioner på samtlige partnerfabrikker for at sikre fuld overensstemmelse med Run Groups CSR-politikker og kvalitetskrav. Vores dedikation til social ansvarlighed, gennemsigtighed og kompromisløs kvalitet er og forbliver en grundsten i Run Groups værdigrundlag.
Desuden blev der afholdt en række strategiske møder med verdens førende komponentleverandører. Disse møder har givet Run Group adgang til den nyeste viden om intelligent belysning, moderne materialer, behandlinger af råmaterialer og optimerede produktionsmetoder, der vil sænke omkostningerne yderligere uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Et vigtigt resultat af rejsen var den videreudvikling af Run Groups egen AI-model for LED-retrofit. Fra juni 2025 vil næste generation af modellen gøre det muligt for elinstallatører, entreprenører og bygningsejere at reducere projektomkostninger og installationstid markant. Med hurtigere og mere præcise løsninger sætter vores AI-model helt nye standarder for bæredygtig modernisering af belysningsanlæg.
Run Group fortsætter dermed med at levere intelligente, fremtidssikrede løsninger, som skaber reelle forretningsmæssige fordele for vores partnere og kunder.
Selvfølgelig blev der også tid til at nyde den kinesiske gæstfrihed, hvor Rune Søgaard Larsen deltog i hyggelige middage med lokale specialiteter og enkelte øl. Med et smil bemærker Rune, at der måske skal overvejes en lille slankekur i maj.
Vi ser frem til at dele endnu flere spændende nyheder med jer i takt med, at vi sammen går mod en lysere, smartere fremtid i 2025.
For yderligere information, kontakt venligst:
Run Group Kommunikation - info@lumega.eu
Billeder fra dele af turen kan ses herunder